Betingelser
1. Anvendelsesområde for betingelserne
1.1. Disse betingelser regulerer ethvert forhold mellem dig og Lev Positivt ApS (i det følgende også “Vi” eller “Os”). Webshoppen www.positivhudpleje.dk udbydes af Lev Positivt ApS.
1.2. Lev Positivt ApS
Søbredden 41
DK-4000 Roskilde
CVR: 36203609
E-mail: levpositiv@gmail.com
2. Køb hos os
2.1. Køb kan ske via webshoppen www.positivhudpleje.dk
2.2. Varerne på hjemmesiden har udelukkende karakter af en opfordring til at gøre tilbud. Der indgås ikke bindende købsaftale mellem dig og os, førend vi har accepteret din ordre ved en udtrykkelig ordrebekræftelse.
2.3. Når du afgiver din ordre vil du modtage en bekræftelse for dette via din e-mail. Bindende købsaftale indgås ikke før du har modtaget ordrebekræftelse fra os jf. pkt.2.2.
2.4. Du bør printe og gemme disse betingelser.
3. Priser og betaling
3.1. Alle priser på hjemmesiden udregnes i danske kroner (DKK). Hvis du skulle vælge at få forevist priser i en anden valuta, skal du være opmærksom på, at evt. prisforskelle som skyldes kurssving eller lignende, afholdes af dig.
3.2. Priserne inkluderer dansk moms på 25 %.
3.3. Du skal være opmærksom på, at visse forsendelsesformer kræver betaling af et ekstra gebyr. Dette gebyr indgår i den samlede pris, som du skal godkende ved din ordreafgivelse.
3.4. Betaling kan ske ved brug af de til enhver tid på hjemmesiden angivne betalingsmidler.
3.5. Betalingen vil blive trukket på dit betalingsmiddel når din ordre afsendes fra os.
4. Levering
4.1. Levering sker i overensstemmelse med den leveringsmetode, du har valgt ved ordreafgivelsen.
4.2. Vi bestræber os på at afsende ordrer modtaget og godkendt af os inden kl. 12.00 på hverdage samme dag.
4.3. Leveringstid vil afhænge af den transportør du har valgt. Dog vil din ordre typisk være fremme hos dig inden for 1-2 hverdage efter vi har afsendt den.
4.4. Såfremt du ikke modtager din ordre bedes du kontakte os jf. pkt. 1.2.
4.5. Hvis du ikke afhenter din ordre i rette tid, vil den blive sendt retur til os. Hvis vi modtager din ordre retur uden at høre fra dig, vil vi kontakte dig for at aftale det videre forløb. Vi vil bruge oplysninger du har oplyst til os på hjemmesiden til at kontakte dig. Hvis du ønsker at fastholde købet, er vi berettigede til at opkræve udgiften for at genfremsende varerne, af dig.
4.6. Hvis du har særlige spørgsmål vedrørende levering til udlandet, er du meget velkommen til at kontakte os jf. pkt. 1.2.
5. Fortrydelsesret
5.1. Hvis du er forbruger har du, forudsat at du ikke har brudt emballeringen eller taget produktet i brug jf. pkt. 5.6, 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor du modtager varerne. Du finder formularen for fortrydelse af køb, sidst i disse betingelser. Du behøver ikke angive nogen begrundelse for at fortryde dit køb.
5.2. Hvis du angiver levering som angivet ovenfor i pkt. 4. vil vi anse varen som overgivet til dig og dermed i din fysiske besiddelse, når transportøren afleverer din ordre til dette sted.
5.3. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender os meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
5.4. Hvis du vælger at udøve din fortrydelsesret, skal du give os besked herom hurtigst muligt, og returnere varerne til os uden unødig forsinkelse, og senest 90 dage efter, at du har givet os meddelelse om din udøvelse af fortrydelsesretten. Returnering af varerne skal ske til Lev Positivt jf. pkt. 1.2. Du skal sørge for, at varerne er forsvarligt emballeret. Du bærer risikoen for varernes undergang eller forringelse, under tilbagesendelsen til os.
5.5. Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og senest 90 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om at fortryde dit køb. Vi kan tilbageholde beløbet indtil vi har modtaget dokumentation for, at varen er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage købet, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Du pålægges ingen gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Dog skal du selv afholde de direkte udgifter forbundet med tilbagesendelsen af varerne til os.
5.6. Bortfald af fortrydelsesretten; Du skal være opmærksom på at du mister retten til at fortryde købet hvis du bryder varernes emballage eller har taget produktet i brug.
6. Mangler
6.1. Såfremt du modtager en vare fra os, som mod forventning ikke skulle leve op til aftalen, skal du reklamere overfor os jf. pkt. 1.2. inden rimelig tid, og i alle tilfælde inden for 2 år.
6.2. De almindelige regler om mangler i Købeloven finder anvendelse. Det er derfor kun fejl eller mangler som var til stede ved produktet på leveringstidspunktet, som udgør mangler.
6.3. Såfremt der foreligger en mangel ved din vare, vil vi tilbyde dig et nyt tilsvarende produkt.
6.4. Såfremt vi ikke skulle kunne blive enige om behandlingen af din reklamation, kan du evt. indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Der kan gælde særlige betingelser for at klage til Forbrugerklagenævnet. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
7. Immaterielle rettigheder
7.1. Alle immaterielle rettigheder til Lev Positivt ApS produkter og hjemmesider, tilhører Lev Positivt ApS. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, ophavsrettigheder, erhvervshemmeligheder, varemærker, patenter, logoer, kendetegn, tekst, billeder, videoer, designmateriale eller andre former for materiale i forbindelse med produkter og hjemmeside.
7.2. Du må ikke anvende sådant materiale på nogen måde som er i strid med Lev Positivt ApS rettigheder, foruden udtrykkeligt skriftligt samtykke fra os.
8. Nyhedsbreve
8.1. Du kan vælge at modtage vores nyhedsbreve, som vil blive sendt til den e-mailadresse som du opgiver ved oprettelsen som bruger, ved tilmelding til nyhedsbrevet eller ved din ordreafgivelse på hjemmesiden.
8.2. Nyhedsbreve vil indeholde information om hudpleje, hudplejeprodukter, events og aktiviteter relateret hertil.
8.3. Du kan når som helst frabede dig at modtage fremtidige nyhedsbreve. Dette kan du gøre enten ved at henvende dig til os jf. pkt. 1.2. eller ved at trykke på “Afmeld nyhedsbrev” i bunden af hver enkelt mail.
8.4. Hvis du framelder dig denne service vil du ikke modtage nyhedsbreve, men du kan når som helst oprette dig som modtager igen på vores hjemmeside.
9. Persondata
9.1. Politik og samtykke
Ved at benytte denne hjemmeside, www.positivhudpleje.dk med undersider, samt denne hjemmesides funktioner herunder købe- og brevkassefunktioner, accepterer du, og giver dit samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til denne persondatapolitik.
Behandlingen af persondata er i det hele underlagt den til enhver tid gældende danske lovgivning om persondata.
9.2. Hvilke oplysninger indsamles
Hvis du foretager et køb via hjemmesiden, indsamler vi personoplysninger omkring dit navn, adresse og e-mailadresse. Herudover kan vi indsamle oplysninger om dit telefonnummer, køn og alder.
9.3. Dataansvar
Dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger er Lev Positivt ApS jf. pkt. 1.2.
9.4. Formål
Formålet med vores indsamling af data er, at vi kan udføre vores virksomhed på bedste mulige vis, herunder at gennemføre dine køb på korrekt vis, med leverance til dig på den ønskede adresse.
Derudover kan vi anvende oplysninger til at foretage analyser og forbedring af vores ydelse, herunder udarbejde statistik til at indrette vores ydelse bedst muligt.
9.5. Videregivelse af personoplysninger
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand, uden dit udtrykkelige samtykke hertil.
I det omfang vi anvender databehandlere til at levere vores ydelse, er disse fuldt og helt underlagt vores instruks, og sådanne databehandlere behandler udelukkende persondata på vegne af os.
9.6. Indsigt og berigtigelse
I henhold til lov om behandling af personoplysninger, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registrering af dine personoplysninger. Du har også ret til indsigt i hvilke personoplysninger, der er registreret om dig. Såfremt det måtte vise sig, at de oplysninger, som vi har registret om dig er urigtige eller vildledende, kan du kræve at disse berigtiges, slettes eller blokeres.
Såfremt du ønsker at få indsigt i hvilke oplysninger vi har registreret om dig, eller ønsker at disse berigtiges, bedes du rette skriftlig henvendelse til Lev Positivt i overensstemmelse med pkt. 1.2.
10. Ansvarsfraskrivelse
10.1. Vi har stor erfaring med hudpleje, og vi gør naturligvis vores bedste. Imidlertid er vore produkter ikke lægemidler eller medicinske præparater og er ikke egnet til behandling af sygdomme eller egentlige hudlidelser.
Vor rådgivning og aktiviteter i øvrigt, er ikke af medicinsk, lægefaglig eller farmaceutisk karakter, og er ikke egnet til behandling af sygdomme eller egentlige hudlidelser.
Du bør ikke anvende vores produkter hvis du lider af nogen form for intolerance, overfølsomhed eller allergi overfor indholdsstofferne i vore produkter.
Hvis du får mistanke om at du lider af nogen form for intolerance, overfølsomhed eller allergi overfor vore produkter, skal du straks ophøre med at anvende disse og afstå fra at anvende dem i fremtiden.
Vore produkter, rådgivning eller øvrige aktiviteter, træder ikke i stedet for produkter, behandling, råd og vejledning eller lignende fra læge eller farmaceut, og i intet tilfælde skal vore produkter eller rådgivning, herunder for eksempel vore gode råd, guides, brevkasse, online-kurser, udgivelser, hjemmesider eller øvrige aktiviteter, hidrørende fra eller på nogen anden måde relateret til Lev Positivt ApS, forstås som om det træder i stedet for nogen form for indikation eller foreslået behandling fra læge, farmaceut eller andet anerkendt professionelt sundhedspersonale.
Hvis du er i tvivl omkring brugen af vore produkter, rådgivning eller øvrige aktiviteter relateret til Lev Positivt ApS, bør du søge læge eller farmaceuts professionelle vejledning herom.
11. Erstatningsansvar
11.1. Vi fraskriver os i videst muligt omfang ethvert ansvar for skade, herunder indirekte skade og produktansvar, samt for uhensigtsmæssig brug af vores produkter, rådgivning eller øvrige aktiviteter.
12. Lovvalg og værneting
12.1. Disse betingelser er i sin helhed reguleret af dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå mellem dig og os skal udelukkende reguleres af dansk ret, dog skal evt. danske lovvalgsregler, som måtte pege på et andet lands lovregler end Danmarks, ikke finde anvendelse.
12.2. Enhver tvist som måtte opstå som følge af disse betingelser skal behandles ved en dansk domstol.
13. Version
13.1. Disse betingelser er senest revideret den 24. februar 2023.
Standard fortrydelses formular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til Lev Positivt ApS, Søbredden 41, DK-4000 Roskilde, e-mail: levpositiv@gmail.com
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)
Bestilt den (*)/modtaget den (*)
Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Dato
Øvrige kommentarer(*) Det ikke relevante udstreges
Anvendelse af cookies
© 2023 positivhudpleje.dk – Designet af Aveo web&marketing